Restaurant Frederiksberg

Restaurant Frederiksberg
Besøg vores restaurant på Frederiksberg
Som navnet så fint antyder, var Gammel Kongevej engang en gammel kongelig vej. Senere udviklede den sig til en af hovedstadens travleste forretningsgader, og det er måske også af samme grund at gaden med det majestætiske navn, i dag, omtales som ’Frederiksbergs uofficielle hovedgade’. På den gamle vej i smørhullet mellem herskabelige bygninger, lækre delikatessebutikker og smarte tøjforretninger, har vores restaurant på Frederiksberg til huse. Og det er fra denne gamle bygning, at vi ynder at servere sticks og sushi til Frederiksberg og omegn.

En japansk traditionalist og en dansk anarkist
Menuen på vores restaurant på Frederiksberg består af en velafbalanceret blanding af sushi, grillstegte sticks, appetitvækkende starters og vanedannede desserter. Der er noget til både de store og de små. De unge og de ældre. Til vegetaren, veganeren og flexitaren. Til hende, der godt kan lide en kold øl til sin rå fisk og ham, der er forfalden til kølige bobler og en velbrygget kop kaffe til desserten.

Vi plejer at sige, at vi er en krydsning. En krydsning mellem en japansk traditionalist og en dansk anarkist. Og det bærer menukortet på vores restaurant på Frederiksberg også præg af, når vi serverer det bedste fra solens rige suppleret med grønt og godt fra urtehaven og frisk fangst fra det lokale farvand.

En litterær fortid
For 150 år siden huserede Danmarks første gasforsyningsselskab i lokalerne, som nu tilhører vores restaurant på Frederiksberg. Det afslører blandt andet de store stenhoveder, der præger facadens ydre. Senere flyttede et af Danmarks mest berømte antikvariater ind i ejendommen. Store stakke af gamle bøger rejste sig i lokalerne mod det høje loft, der var et sandt eldorado for alle med den mindste interesse for litteratur.

I respekt for historien og lokalernes litterære fortid har vi indrettet vores restaurant på Frederiksberg med ild i pejsen og læsestof til de ventende gæster. Væggene er udsmykket med fotografier af de mange bogstakke fra det gamle antikvariat, der i billedlig forstand fortæller historien om det litterære liv, vores restaurant på Frederiksberg levede, før vi flyttede ind i lokalerne.

Alt i alt skaber de historiske omgivelser og den hyggelige indretning de perfekte rammer til dig, der vil nyde Sticks and Sushis mad på vores restaurant på Frederiksberg.

Private dining på vores restaurant på Frederiksberg
Vi er glade for at fejre. Fødselsdag, fest, forfremmelse eller når der ingen særlig anledningen er. På vores restaurant på Frederiksberg er der rig mulighed for at fejre livets store og små begivenheder i vores private dining rum med plads til 16 gæster.  Sørger du for gæstelisten – står vi for resten. Du skal ikke løfte en finger, for vi sørger for, at alt fra den hyggelige stemning, gode service og sublime mad spiller, når du inviterer dine nærmeste til fejring. Er der gæster iblandt, der ikke spiser rå fisk, kød eller foretrækker grønt, fikser vi selvfølgelig også den.

Vi glæder os til at invitere jer indenfor i hyggelige omgivelser og historiske rammer på vores restaurant på Frederiksberg, hvor den gode mad og hyggelige stemning altid er i højsædet.

Sticks'n'Sushi

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så hører du fra os meget snart.