Takeaway emballage

Den emballage Sticks’n’Sushi bruger til takeaway, er lavet af 100% genanvendt plast og er derfor 100% genanvendelige. Alt du skal gøre, er at skylle det og derefter kan det genbruges. Udover at gøre brug af genanvendt plast, da har vi i kampen for øget bæredygtighed også reduceret størrelsen på noget af emballagen således, at mængden af plast der anvendes, reduceres.

På nuværende tidspunkt er det en udfordring at få adgang til emballage, der er papir- og papbaseret. Dette skyldes, at en betydelig mængde af den type emballage er belagt med et materiale – ofte plast – der begrænser muligheden for genanvendelse. Vi undersøger dog konstant nye muligheder for at blive endnu mere bæredygtige, blandt andet i samarbejde med REGA, hvor der udtænkes nye ideer på området.

Det er derudover vedtaget, at fra januar 2021 bliver det obligatorisk at skulle betale for takeaway tasker i Danmark. Det bliver unægtelig et tiltag og en udvikling, der bliver interessant at følge.

Sticks'n'Sushi
0

Sticks'n'Sushi nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så hører du fra os meget snart.