Vores medarbejdere

Vores medarbejdere udgør Sticks 'n' Sushi – Uden vores personale ville vi intet være. Netop derfor er det yderst vigtigt, at alle medarbejdere føler sig glade og ser frem til at komme på arbejde.

Når alt kommer til alt, så er en glad arbejdsstyrke ensbetydende med en fremragende arbejdsstyrke. Vi er et enormt forskelligartet team, der til sammen repræsenterer over firs forskellige nationaliteter. I vores øjne er denne mangfoldighed et stort aktiv for vores restaurantfamilie og vi håber selvsagt, at vores familiemedlemmer er lige så tilfredse med os, som vi er med dem.

I Sticks’n’Sushi tilbyder vi en række uddannelses- og udviklingsmuligheder. Vi arbejder med fleksible skemaer for vores medarbejdere og sørger for, at vi har adgang til snacks, drikkevarer og varme måltider. Vi forsøger også at udvide vores feedbackmekanisme for personalet og blive endnu klogere på de områder, hvor der muligvis kan forekomme forskelsbehandling. Alt dette med vores medarbejderes velbefindende for øje og for at sikre, at alle føler sig lige inkluderet i vores restaurantfamilie.

COVID-19

Vi har alle haft et udfordrende år med Covid-19 og har hver og en skulle tilpasse os en hverdag, der langt fra lignede normalen – og det er endnu ikke overstået. Der kan ikke sættes ord på den utrolige dedikation, tilpasningsevne og det hårde arbejde, som vores medarbejdere har vist under disse hidtil usete omstændigheder. Vi er yderst imponerede og utrolig taknemlige.

Mange arbejdede i hele perioden – nogle hjemmefra, andre i restauranterne, hvor de serverede takeaway for vores gæster i de vanskeligste situationer. Fælles for alle var, at vi måtte tilpasse os en situation, der ændrede sig dagligt. Næste gang du er i en af vores restauranter så brug gerne et lille øjeblik på at anerkende den indsats, det har været for mange af vores medarbejdere igennem denne udfordrende tid. Send også gerne en venlig tanke til vores kolleger i servicebranchen, som endnu ikke har eller måske aldrig kommer til at byde gæster velkomne indenfor igen.

Sticks'n'Sushi
0

Sticks'n'Sushi nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så hører du fra os meget snart.