Catering til studenterfest

Slip for besværet og lad os stå for catering til studenterkørsel eller studentergilde. Vi leverer maden, så I kan levere festen.

Når studentervognen kommer forbi, skal menuen være til at spise i en fart. Og når hele familien kommer til studentergilde, skal der være noget at spise for alle aldre.

En hjælpende hånd til vognturen

Du behøver ikke selv stå og svede i køkkenet, når studentervognen kommer forbi. Slip for besværet og lad i stedet vores kokke sørge for forskellige retter, der med garanti har noget for alle studenter. Udover mad ud af huset, kan vi også levere øl og vin til vognbesøget og efterfølgende tage uåbnede flasker retur.

En træfsikker menu til studentergildet

Når hele familien samles for at fejre studenten, er vores catering menu med sushi og sticks et sikkert hit. Vælg en af vores faste menuer, eller sammensæt jeres favoritter fra kortet. I kan også leje en af vores kokke og gøre gildet ekstra festligt.

Jeres gilde, vores gildestue

Lejer I et af vores private dining rooms, kan I slappe af og nyde den store dag uden at skulle løfte en finger. Vi klarer alt fra borddækning og blomster til oprydning og opvask. Menuen bestemmer I, og der er frit valg på kortet. Og når I er på kokkens hjemmebane, kan han også klare særlige ønsker. Vi kan dække op til 28 gæster i Sushi Suiten på Nansensgade og til 24 gæster i Tivoli Salonen ved Tivoli Haven.

Kontakt os

Alle bryllupper er unikke. Derfor vil vi meget gerne høre fra dig, så vi kan skræddersy jeres catering-tilbud. Udfyld formularen, så vender vi tilbage indenfor 1-2 hverdage

Det med småt

Hvordan bestiller jeg?

Du bestiller ved at udfylde ovenstående formular, ringe til os på 33 11 70 30 eller skrive til catering@sushi.dk

Når alt er aftalt, får du en mail, der bekræfter det, vi er blevet enige om ned i mindste detalje: fra levering eller afhentning til mad og pris. Vi tager forbehold for prisændringer og udgåede menuer.

Hvad gør jeg, hvis gæstelisten ændrer sig?

Bliver I flere eller færre, kan du ændre i din bestilling helt frem til 48 timer før. Dette gælder også, hvis festen helt skal aflyses. Vores råvarer er friske og har kort holdbarhed, så der er ingen fortrydelsesret, når maden først er leveret eller afhentet.

Hvordan betaler jeg?

Vi sender en samlet faktura til dig. Betalingsfristen er 14 dage. Er din bestilling på mere end 10.000 kr., betaler du halvdelen af beløbet, når aftalen er på plads. Resten betaler du, når vi sender en faktura.

Hvor står det med småt?

Vi gør en dyd ud af at afstemme dine og vores forventninger til dagen og skriver ikke noget med småt i vores kontrakter. Vi tager ansvaret for alt, hvad der ligger i vores hænder, men sker der noget uventet uden for vores rimelige kontrol, så gælder force majeure, og ansvaret er ikke længere vores.

Hvad nu, hvis jeg bliver skuffet?

Vi gør altid vores yderste for, at du og dine gæster får en oplevelse, der er helt, som I drømte om. Hvis noget ikke er, som du havde regnet med, vil vi gerne høre fra dig med det samme, så vi kan rette op på fejlen, før det er for sent.