Catering til julefrokost

Sammensæt jeres egen særlige julefrokost menu. Med catering fra Sticks’n’Sushi kan I få jeres julefrokost leveret, eller anrettet på tallerkener og fade hos jer af en af vores sushikokke.

Når juletiden skal fejres med venner eller kolleger, kan det være svært at finde på nye indslag til julefrokost menuen. Med vores brede udvalg af sushi, sticks og grønne indslag, får du en alternativ julefrokost menu, der er helt anderledes, end resten af juletidens mad ud af huset.

Alt leveret eller alt serveret?

Hos os er det meste muligt. Skal det være nemt og afslappet, kan vi levere både sushi og sticks, klar på store fade.

Lej en kok fra vores køkken til jeres julefrokost, og få en ekstra oplevelse. Vi kan anrette smukke tallerkener med sushi og servere sydende sticks med kød, fisk og grønt direkte fra den medbragte grill. Imens kan en af vores tjenere stå for borddækning, servering og afrydning – så kan I koncentrere jer om at rafle og hygge.

Mere fest, mindre arbejde

Skal der skrues ekstra op for forkælelsen, kan I også leje en af vores bartendere. Vi mikser såvel japansk-inspirerede som klassiske cocktails til jer – både under middagen eller når dansegulvet åbner. Vi kan også stå for at levere vin, sake og øl fra hele verden til jeres julefrokost. På den måde har I kun ét kontaktpunkt til hele jeres forplejning, og I slipper for at koordinere med flere leverandører.

Julefrokost hos os

Vi har fire private dining rooms rundt om i København, hvor I også kan vælge at holde jeres julefrokost. Hermed slipper I fuldstændig for at løfte en finger. Vi tager os af alt det praktiske fra A-Z.

Kontakt os i dag, og hør mere om, hvordan vi kan være med til at gøre jeres julefrokost til en succes.

Læs mere omkring vores private dining rooms her

Kontakt os

Klar til at bestille? Eller skal vi sammen kigge på, hvordan vi gør jeres julefrokost ekstra særlig? Kontakt os via denne formular, så svarer vi indenfor 1-2 hverdage

Det med småt

Hvordan bestiller jeg?

Du bestiller ved at udfylde ovenstående formular, ringe til os på 33 11 70 30 eller skrive til catering@sushi.dk

Når alt er aftalt, får du en mail, der bekræfter det, vi er blevet enige om ned i mindste detalje: fra levering eller afhentning til mad og pris. Vi tager forbehold for prisændringer og udgåede menuer.

Hvad gør jeg, hvis gæstelisten ændrer sig?

Bliver I flere eller færre, kan du ændre i din bestilling helt frem til 48 timer før. Dette gælder også, hvis festen helt skal aflyses. Vores råvarer er friske og har kort holdbarhed, så der er ingen fortrydelsesret, når maden først er leveret eller afhentet.

Hvordan betaler jeg?

Vi sender en samlet faktura til dig. Betalingsfristen er 14 dage. Er din bestilling på mere end 10.000 kr., betaler du halvdelen af beløbet, når aftalen er på plads. Resten betaler du, når vi sender en faktura.

Hvor står det med småt?

Vi gør en dyd ud af at afstemme dine og vores forventninger til dagen og skriver ikke noget med småt i vores kontrakter. Vi tager ansvaret for alt, hvad der ligger i vores hænder, men sker der noget uventet uden for vores rimelige kontrol, så gælder force majeure, og ansvaret er ikke længere vores.

Hvad nu, hvis jeg bliver skuffet?

Vi gør altid vores yderste for, at du og dine gæster får en oplevelse, der er helt, som I drømte om. Hvis noget ikke er, som du havde regnet med, vil vi gerne høre fra dig med det samme, så vi kan rette op på fejlen, før det er for sent.