Catering til bryllup

Leder du efter delikat mad ud af huset til dit bryllup? Læs mere om Sticks’n’Sushi catering til brylluppet her.

Bryllupper er noget helt specielt. Samtidig er det en dag, der kræver masser af planlægning. Vi kan hjælpe med noget af det vigtigste: maden og drikkevarerne.

For uanset, om I vælger en delikat buffet af kød, fisk og grønt til receptionen eller en smukt anrettet forret til middagen, vil vores erfarne kokke og tjenere sørge for, at I kan slappe af og nyde jeres store dag.

Sushi og sticks giver mange muligheder

Alle bryllupper er forskellige, men vi kan skræddersy setuppet, så det passer præcis til jeres ønsker og behov. Vi kan levere mad ud af huset til både reception, fest eller natmad. Til receptionen kan vi stille en delikat buffet op, som jeres gæster kan gå og nippe af. Til middagen kan vi stå for såvel en enkelt forret som hele middagen. Og til natmaden stiller vi gerne op med en grillkok, der griller sticks med både fisk, kød og grønt. Vi kan også sørge for erfarne tjenere, der kan dække bord, servere og rydde af.

Book en bartender

Vi har mange års erfaring med at lave både japansk-inspirerede og klassiske cocktails. Vi stiller gerne op med en bartender eller to, der kan shake og mikse cocktails til både middag og fest. Med sig kan de også have vine fra hele verden, specialøl og fadøl samt spændende japanske drikkevarer.

Dit bryllup – vores rammer

Hvis I leder efter et spændende festlokale til at holde jeres reception eller et mindre, intimt bryllup, kan vi også være behjælpelige. Vores tagterrasser på toppen af Tivoli Haven eller Tivoli Hotel er oplagte til en smuk reception med udsigt over byen.

Og i vores private dining room Sushi Suiten, i hjertet af København, kan vi dække op til 28 spisende gæster. I vores private dining room på toppen af Tivoli Haven, kan vi have op til 24 gæster siddende.

Sticks'n'Sushi Restaurant, Sushi Suiten, København, Private Dining

Kontakt os

Alle bryllupper er unikke. Derfor vil vi meget gerne høre fra dig, så vi kan skræddersy jeres catering-tilbud. Udfyld formularen, så vender vi tilbage indenfor 1-2 hverdage.

Det med småt

Hvordan bestiller jeg?

Du bestiller ved at udfylde ovenstående formular, ringe til os på 33 11 70 30 eller skrive til catering@sushi.dk

Når alt er aftalt, får du en mail, der bekræfter det, vi er blevet enige om ned i mindste detalje: fra levering eller afhentning til mad og pris. Vi tager forbehold for prisændringer og udgåede menuer.

Hvad gør jeg, hvis gæstelisten ændrer sig?

Bliver I flere eller færre, kan du ændre i din bestilling helt frem til 48 timer før. Dette gælder også, hvis festen helt skal aflyses. Vores råvarer er friske og har kort holdbarhed, så der er ingen fortrydelsesret, når maden først er leveret eller afhentet.

Hvordan betaler jeg?

Vi sender en samlet faktura til dig. Betalingsfristen er 14 dage. Er din bestilling på mere end 10.000 kr., betaler du halvdelen af beløbet, når aftalen er på plads. Resten betaler du, når vi sender en faktura.

Hvor står det med småt?

Vi gør en dyd ud af at afstemme dine og vores forventninger til dagen og skriver ikke noget med småt i vores kontrakter. Vi tager ansvaret for alt, hvad der ligger i vores hænder, men sker der noget uventet uden for vores rimelige kontrol, så gælder force majeure, og ansvaret er ikke længere vores.

Hvad nu, hvis jeg bliver skuffet?

Vi gør altid vores yderste for, at du og dine gæster får en oplevelse, der er helt, som I drømte om. Hvis noget ikke er, som du havde regnet med, vil vi gerne høre fra dig med det samme, så vi kan rette op på fejlen, før det er for sent.