Catering konfirmation

Inviter os til konfirmationen og få mad, der glæder både konfirmanden og gæsterne. Læs mere om vores sushi og yakitori sticks til konfirmationen her.

Hvad skal man vælge, når man skal have mad ud af huset til konfirmationen? Vi kan sørge for både sushi, sticks og salater, der også uden problemer kan laves til både vegetariske og veganske menuer.

Ikke to arrangementer er ens hos os. Sammen finder vi ud af, hvad der passer jer bedst, både i forhold til menu, mængde, levering og afhentning.

Delikat buffet eller kok i dit køkken

Bestiller du mad til konfirmationen som catering fra os, får du et delikat og lækkert måltid, der hverken kræver storkøkken eller stor opvask. Vi kan levere en buffet opsætning med sushi, sticks og tilbehør, som I blot skal stille frem. På den måde skal I kun koncentrere jer om at nyde den store dag.

I kan også leje en kok fra vores køkken, der former sushi og griller sticks hos jer – uanset hvorhenne i landet I befinder jer. Det er et festligt indslag, som gør dagen ekstra speciel.

Noget godt i glasset – til enhver smag

Vi kan også tilbyde at levere drikkevarer til konfirmationen. Prøv blandt andet både vores japanske og danske øl, sake og blommevin samt fine vine fra alle verdenshjørner.

Hvis I ikke drikker det hele, tager vi gerne de uåbnede flasker retur og refunderer prisen.

Kontakt vores cateringteam

Ikke to arrangementer er ens. Derfor vil vi altid gerne tale med dig omkring dit arrangement og sørge for at få alle detaljer på plads. Udfyld denne formular, så vender vi tilbage til dig inden for 1-2 hverdage

Det med småt

Hvordan bestiller jeg?

Du bestiller ved at udfylde ovenstående formular, ringe til os på 33 11 70 30 eller skrive til catering@sushi.dk

Når alt er aftalt, får du en mail, der bekræfter det, vi er blevet enige om ned i mindste detalje: fra levering eller afhentning til mad og pris. Vi tager forbehold for prisændringer og udgåede menuer.

Hvad gør jeg, hvis gæstelisten ændrer sig?

Bliver I flere eller færre, kan du ændre i din bestilling helt frem til 48 timer før. Dette gælder også, hvis festen helt skal aflyses. Vores råvarer er friske og har kort holdbarhed, så der er ingen fortrydelsesret, når maden først er leveret eller afhentet.

Hvordan betaler jeg?

Vi sender en samlet faktura til dig. Betalingsfristen er 14 dage. Er din bestilling på mere end 10.000 kr., betaler du halvdelen af beløbet, når aftalen er på plads. Resten betaler du, når vi sender en faktura.

Hvor står det med småt?

Vi gør en dyd ud af at afstemme dine og vores forventninger til dagen og skriver ikke noget med småt i vores kontrakter. Vi tager ansvaret for alt, hvad der ligger i vores hænder, men sker der noget uventet uden for vores rimelige kontrol, så gælder force majeure, og ansvaret er ikke længere vores.

Hvad nu, hvis jeg bliver skuffet?

Vi gør altid vores yderste for, at du og dine gæster får en oplevelse, der er helt, som I drømte om. Hvis noget ikke er, som du havde regnet med, vil vi gerne høre fra dig med det samme, så vi kan rette op på fejlen, før det er for sent.