Yummy Mummy
At fisk er sund og nyttig kost er en videnskabelig kendsgerning.
Det generelle råd fra Fødevarestyrelsen – også til gravide og ammende – lyder, at man skal spise mellem 200-300 gram fisk om ugen efter samme gyldne ernærings regel som gælder al anden kost: Nemlig, at man skal sørge for at balancere og variere sin kost mest muligt. Det vil sige veksle mellem fede (sild, laks, makrel) og magre (skrubber, rødspætter, torsk) fisk, store og små fisk og forskellige tilberedningsmetoder. Så langt så godt ...
Er du gravid eller ammende og sulten efter fisk, kan du som sagt uden problemer nyde de fleste almindelige spisefisk. Men visse store rovfisk bør du undgå. Som sidste led i fødekæden kan de nemlig indeholde forholdsvis store mængder kemiske forureninger som f.eks. kviksølv og dioxin.
Al vores fisk – laksen undtaget – har været nedfrosset i de obligatoriske 24 timer inden servering. Årsagen til, at vores laks ikke har været frosset, er, at den er opdrættet og derfor har levet i kontrollerede, strømfyldte vande. På grund af den omfattende kontrol vi fører, har Fødevarestyrelsen ikke fundet det nødvendigt at pålægge os at fryse laksen. Det er vi meget glade for, da du så får en mere smagfuld fisk serveret. Vi har, her i Sticks'n'Sushi, naturligvis undersøgt dette nøje og følger til punkt og prikke Fødevaredirektoratets anvisninger på området.
Nye undersøgelser tyder på, at det kan påvirke udviklingen af barnets hjerne, hvis kvinder får for meget kviksølv i den sidste halvdel af graviditeten og i den første tid efter fødslen. Fødevarestyrelsen fraråder for en sikkerheds skyld gravide og ammende at spise følgende fisk: Tun, helleflynder, sværdfisk, sildehaj, escolar, smørmakrel/oliefisk og rokke.