Sake Rummet

På Gammel Kongevej på Frederiksberg kan man spise alene sammen. Her har vi et lille lokale, hvor døren kan stå på klem eller lukkes helt. Lad det være møde eller middag, teambuilding eller reception – og begynd gerne foran pejsen i den lille bar med cocktails eller snacks.

I kælderen under det gamle antikvariat, der huser vores restaurant på Frederiksbergs uofficielle hovedgade, ligger Sakerummet. Lille og intimt, lamperne hænger lavt og tæt over bordet, væggene er dækket af bløde, grønne folder, og de japanske, kimonoklædte piger holder sig diskret i baggrunden på det store fotografi på endevæggen.

Hjerterummet i Sakerummet er ubegrænset, men skal der være albuerum til at bevæge spisepindene frit, sætter vi grænsen ved 14 siddende gæster. Sakerummet kan lejes hele dagen og hele ugen. Og kokken kan det meste; japansk morgenmad, frokost, middag eller delikate mellemmåltider. Maden tager udgangspunkt i vores menukort, men vi ved, at kokken vil elske at se sit snit til at fråse, forkæle og dupere, I siger bare til.

Ring på 33 11 70 30 eller send en mail til [email protected] for at høre mere.

0

Sticks'n'Sushi nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så hører du fra os meget snart.