Fed frokost farvel

I den ellers så traditionsrige juletid, hvorfor ikke prøve en utraditionel julefrokost?

Mindre fedt, mere magert, men med lige så meget bjældeklang i glasset.
Kort sagt; and, steg og gris på bordet – blot uden de unødvendige 2-300 kalorier ekstra.

Hold julefrokost hos Sticks'n'Sushi

Intet slid, kun særlige stunder. Lad os stå for julefrokosten, hvis du vil sikre dig en særlig aften uden slid og slæb.

Vores kokke kan sørge for, at både sushientusiaster, fiskeforskrækkede og grøntsagsbegejstrede bliver mætte og glade. Og i vores selskabslokaler skal du kun stå for gæstelisten – så står vi for resten.

Skal vi tale om, hvilken julefrokost vi skal sammensætte til din virksomhed?
Udfyld formularen her, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Du kan også ringe til os på 33 11 70 30.

Menuer til julefrokosten

Det er kun jul én gang om året.

Derfor spiser vi sild, som var der ikke andre fisk i havet. Vi triller frikadeller og æbleskiver i hobetal ombord på tallerkenen og skyller hele herligheden ned med mørk øl og snaps. Det indeholder kun sølle 45% alkohol.

Det er kun jul én gang om året.

Men derfor kan man sagtens have lyst til noget lettere. Sundere. Festligere. Såsom de menuer, vi har sammensat herunder.

Bliver I otte eller mere om bordet, beder kokken om, at I bliver enige om en af vores gruppemenuer.

Får I selskab af nogen, der ikke spiser kød – eller helst ikke spiser andet – kan de gå ombord i vores grønne Yasai eller kødfulde Yakitori menuer.

Og er ingen af dem i din smag, må du endelige kontakte os.

Download vores julefrokostmenuer til grupper

Hikari – Bliv mæt men let med et udvalg af vores mest populære retter.
Yo-Kina – Udbyg oplevelsen med bl.a. cremet tuntatar og paneret andebryst.
Hoshi – Forkæl dine kollegaer til julefrokosten med noget af det bedste, køkkenet kan præstere.
Midori – Vegetarerne skal ikke snydes, så vi har sammensat en menu uden kød. Fås også vegansk.

Catering

Leder du efter catering til din julefrokost? Vi har rullet sushi, grillet yakitori sticks og budt velkommen med åbne arme i 25 år, så du er garanteret en god oplevelse. Vi kan levere catering i København såvel som resten af landet.

Du kan også booke en kok eller leje en bartender, hvis du vil servere sydende sticks direkte fra grillen og sippe japansk-inspirerede cocktails mixet med kærlighed og økologiske ingredienser.

Læs mere om vores catering

Er du på udkig efter firmajulegave?

Vores erfaring fortæller os, at et gavekort til Sticks’n’Sushi som oftest falder i god jord. Så hvis du er på udkig efter en god julegave til ansatte og samarbejdspartnere, kan vi være behjælpelige.

Vores gavekort kan både fungere som en del af en større gave eller stå alene. Køb dem online (minimumsbeløb 500,-) eller kontakt os, hvis du vil bestille et større antal eller på mindre beløb.

Bestil 
gavekort 

eller kontakt os


Noget særligt til sæsonen

Særlige stunder fortjener særlige indslag. Vi fejrer sæsonen med tre helt særlige maki-ruller, hvor kokken virkelig kræser for dig med vores allerbedste råvarer.

Wagyu maki med japansk wagyukød fra Kyushu, Softshell roll med sprødstegt softshell-krabbe og Black cod roll med den supermøre fisk black cod. Bestil dem hver for sig eller som et sæt – du vil ikke fortryde!

Book bord her

Sticks'n'Sushi

Få fisk i indbakken

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil høre nyt om events, tilbud og kurser som en af de første.