Karrieremuligheder

Hvad kan jeg blive?

Restaurantionsverden er fantastisk.

Hvis man altså kan li’ den – for den er benhård. Du skal kunne samarbejde med en masse mennesker, levere og forstå gæster, elske mad og leve med ledere, der stiller en masse krav til din performance.

Men er passionen eller begejstringen der – kan vi lære dig praktikken.

Til gengæld får du en masse erfaring med i bagagen, hvis det er dit første job i den store verden, og hvis branchen er din levevej, lover vi det ikke bliver kedeligt.

Vi deler restauranterne op i to afdelinger; de der står for maden, back of house (BOH) og de der har den direkte kontakt til gæsten, front of house (FOH).

En læser jura, en anden drømmer om at blive restauratør en dag, en tredje sparer sammen til en jordomrejse. Hos Sticks’n’Sushi er vi mange forskellige fisk og vi har den holdning, at et arbejde hos os gerne skulle være et arbejde hen mod at indfri sine ambitioner.

Du arbejder i en hverdag, hvor der planmæssigt går fisk i bestillingerne og ordrerne ofte kommer i store stimer. Derfor skal du kunne holde hovedet over rørte vande og flyde med strømmen med munter mine. Det gælder uanset om du arbejder front of house eller back of house.

Andre muligheder

Senpai

Hvis du er passioneret omkring træning af andre og elsker at lære fra dig, kan du blive Senpai i din restaurant. ’Senpai’ betyder ’senior’ og som Senpai vil du hjælpe med at træne og oplære de nye fisk – selvfølgelig med hjælp og feedback fra lederholdet i restauranten. For at blive Senpai skal du vide alt der er at vide omkring det at arbejde på gulvet eller i køkkenet og de forskellige positioner.

MIT (Manager in Training)

Hos Sticks’n’Sushi arbejder vi på at finde de bedste ledere. Vi ønsker, at alle medarbejdere opnår deres fulde potentiale samtidig med at vi tilbyder nye og spændende muligheder. Hvis du drømmer om at blive leder, tilbyder vi dig ledelses- og træningsprogrammer, som vil gøre det muligt for dig at tage det næste skridt ind i ledelsen af en restaurant eller et køkken.

Køkken-trainee

Hvis du er fascineret af den flotte mad som vores køkkener laver, og har lyst til at lære at lave det selv, så tilbyder vi en intern uddannelse som Kitchen Trainee. Der er selvfølgelig nogle krav man skal opfylde inden man kan starte som Trainee, men det er en mulighed. Som Kitchen Trainee bliver man trænet i de forskellige positioner i vores køkkener. Der er meget at lære og uddannelsen er bestemt ikke for alle, da den kan tage op til 2 år at færdiggøre. Efter træningsperioden er der en eksamen og hvis man består den, bliver man Line Chef.

KEA

I samarbejde med KEA (Københavns Erhvervsakademi) har vi udviklet en uddannelse som vi tilbyder vores ledere, så de har mulighed for at tage en uddannelse samtidig med, at de beholder deres job. Når man har bestået uddannelsen giver den adgang til at man kan påbegynde HD 2. del. Uddannelsen varer 2,5 år og centrerer sig om de områder, der er relevante for vores ledere.

Udlandet

Vi er glade for at kunne tilbyde muligheden for at arbejde i andre lande. Da vi både har restauranter i København, London, Cambridge, Oxford og Berlin, er der løbende mulighed for at kunne tage til en restaurant i en af de byer og arbejde i en periode. Hvis man har mod på og lyst til at tage af sted, hjælper vi med glæde vores medarbejdere afsted på en god måde.